Have

Mine udendørs projekter

I denne sæson har jeg besluttet mig for at have to udendørs projekter. Nemlig min nye køkkenhave og mine to mindre altaner. Lige nu har jeg masser af forårsenergi til begge projekter, så jeg glæder mig til at se, hvor det fører hen. 

Endelig oprandt dagen hvor jeg fik mit stykke jord – i løbet af sommeren skal det – meget gerne – blive til en spændende køkkenhave – fyldt med grøntsager og blomster.

Det bliver så skønt at komme i gang, og jeg har glædet mig usandsynligt meget til at få jord under neglene.

Jordstykket er på 24 kvm., og går til plovfugen lige bag mig.

Som man nok kan se, er der lige nu kun jord og en masse sten, så langt øjet rækker, men det skal nok blive godt. – Altså bortset fra lidt salater, som jeg ikke kunne vente med at sætte!

I weekenden smøger Josephine og jeg ærmerne op, og får ryddet alle stenene af vejen, og så begynder vi at plante og så en masse spændende frø. 


Jeg har gjort forårsrent på den ene altan, og nu står den helt tom og venter på at blive gjort hyggelig og brugbar. Min kreativitet bliver udfordret, for der er ikke så meget plads. Der skal være plads til en hygge-sidde-plads, til katten Chicio, men der skal også være plads til alle de tomatplanter, som allerede nu spirer på livet løs i min vindueskarm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *