Mad

SUPPETID

Den kolde og mørke tid kommer snigende, og det er faktisk også rigtig hyggeligt. Stearinlysene bliver tændt, og suppen buldrer på komfuret – i hvert fald hjemme hos mig:-) Jeg er kæmpe fan af suppe! Og det gælder stort set alle slags supper, fordi det er en enkel og simpel ret, som kan så meget.

Køkkenhave-Høst
Bouillon
Suppe

 

Det fantastiske ved suppe er, at det udover at være et sundt og nærende måltid også er mættende – jeg spiser tit en skive ristet rugbrød til – og så kan det tilmed være et meget billigt måltid mad, fordi man kan bruge løs af alle sine leftovers af grøntsager, skrog eller ben fra fjerkræ, fisk eller kød, pastarester – you name it. Her er det så, at  jeg lige får nævntStop Madspild.

En skål suppe som forret, hovedret eller in between er lækkert. 

Før i tiden kom jeg ofte suppe i en box, tog den med på arbejde og varmede den op, når jeg blev sulten. Toppede suppen med en håndfuld friske urter og spiste et stykke brød til – virkelig nemt!

Jeg spiser suppe året rundt, men selvfølgelig mest i de kolde måneder, hvor man liiige trænger til noget varmt at lune sig på. For det meste arbejder jeg hjemmefra, og indimellem glemmer jeg tid og sted, når jeg sidder ved computeren, og så ender det som regel altid  med, at jeg kommer til at småfryse. Så er det altså fedt at smide en skål suppe ind i mikroen. Det er hurtigt og nemt og smager vidunderligt, og så får jeg varmen igen;-)

Efterhånden har jeg lavet en del suppeopskrifter, de fleste hurtige og nemme, men der er også nogle i blandt, som kræver lidt mere af det hele.

Fordi jeg selv er suppeelsker, vil jeg hver SØNDAG (i de næste mange måneder) lægge en ny Suppe-Opskrift på  bloggen, som forhåbentlig kan være til INSPIRATION til UGENS SUPPE hjemme hos jer.

TIP: Lav en dobbelt portion – nu du er i gang – og smid resten i fryseren. Det er nemlig det, der er med til at gøre hverdagen så nem mht.mad – det at man lige kan hive en portion suppe op og servere den på få øjeblikke 😉

Jeg håber, det er noget, I kan bruge – god fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *