Agurkesalat med æblestykker

Her er opskriften på en lækker agurkesalat med æble, som jeg efterhånden er blevet afhængig af. Når jeg tænker på agurkesalat, forbinder jeg det altid med min afdøde farmor. Hun boede i et hus på Brabrandvej i Rødovre. Huset havde en kælder, hvor man for at komme ned skulle gå via en meget stejl og smal trappe. For enden af trappen stod den ene store brune krukke efter den anden fyldt med syltede agurker og asier. Det smagte afsindigt godt, men desværre fik jeg aldrig opskriften, så uanset hvad jeg prøver, bliver det aldrig, som jeg husker, farmor lavede det! Meeeen, denne opskrift er nu heller ikke dårlig, hvis jeg selv skal sige det.

De agurker jeg har brugt i denne opskrift hedder Vorgebirgstrauben og er en sylteagurk. Men havde jeg ikke haft dem i køkkenhaven, havde jeg brugt de helt almindelige øko-agurker.

Jeg har ikke brugt tid på at udvande agurkerne. Jeg synes ikke, det er nødvendigt her, hvor jeg ikke kommer vand i selve lagen.

Agurkesalat kan spises som tilbehør til det meste, og det holder længe, så lav endelig en stor portion med det samme. 

 

Yields1 Serving

Ingredienser
 2 økologiske agurker
 1 æble - skåret i tern
 5 dl økologisk lagereddike - den klare
 3,50 dl sukker
 30 peberkorn
 1 tsk salt
 dild - en håndfuld

SÅDAN GØR DU
1

Skær agurkerne i helt tynde skiver - brug en skarp kniv eller et mandolinjern

2

Skær æblerne ud i mindre tern

3

Kom agurkeskiver, æbletern, dild og peberkorn i et rent og skoldet sylteglas

4

Opvarm eddike, sukker og salt lige til kogepunktet - det skal ikke koge

5

Når sukker og salt er opløst, er lagen færdig

6

Hæld lagen ved og skru låget på

7

Når glasset er afkølet, kan du sætte det i køleskabet

Ingredients

Ingredienser
 2 økologiske agurker
 1 æble - skåret i tern
 5 dl økologisk lagereddike - den klare
 3,50 dl sukker
 30 peberkorn
 1 tsk salt
 dild - en håndfuld

Directions

SÅDAN GØR DU
1

Skær agurkerne i helt tynde skiver - brug en skarp kniv eller et mandolinjern

2

Skær æblerne ud i mindre tern

3

Kom agurkeskiver, æbletern, dild og peberkorn i et rent og skoldet sylteglas

4

Opvarm eddike, sukker og salt lige til kogepunktet - det skal ikke koge

5

Når sukker og salt er opløst, er lagen færdig

6

Hæld lagen ved og skru låget på

7

Når glasset er afkølet, kan du sætte det i køleskabet

Agurkesalat med æblestykker

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *